Purchasing Apprentice

Vi søger dig, der vil lære indkøb fra bunden og være tæt på, der hvor det sker.

Som Purchasing Apprentice bliver du en del af et fantastisk team, der har ansvaret for produktsortimentet på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Du kommer til at følge vores produkter hele vejen, fra idé og udvælgelse til oprettelse, markedsføring og salg.

Det betyder et bredt produktunivers, mange berøringsflader på tværs af organisationen og en hverdag, hvor du hurtigt kommer til at se, hvordan din indsats rykker noget konkret i vores butikker og på tværs af vores tre markeder samt kanaler.


Derfor er du en succes i rollen, når du:

  • Behandler indkøbsordrer, så vi altid har de rette varer på lager
  • Bliver ekspert inden for egne leverandører og brands
  • Holder vores systemer opdaterede: stamdata, produkttekster, specifikationer og billeder
  • Er med, når vi mødes med leverandører
  • Svarer på spørgsmål fra vores Skousen-butikker og online salgskanaler
  • Holder styr på deadlines i markedsføringsprocessen


Når du er kommet godt ind i rollen, vil du naturligt få mere ansvar i de enkelte processer. Det betyder, at du danner tætte relationer med dine leverandører og bliver ansvarlig for indkøb og opfølgning på dine egne brands, indhenter masterdata og produktinformationer og indlæser prislister, selvstændigt besvarer indkøbsrelaterede spørgsmål fra vores Skousen-butikker og online salgskanaler.

Vi leder efter dig, der allerede er i gang med eller har lyst til at starte på en uddannelse inden for indkøb, supply chain eller økonomi. Du er nysgerrig, engageret og ikke bange for at tage initiativ. Du arbejder struktureret, men tager også tingene med et smil, og du er glad for at være en del af et team, hvor alle bidrager.


Om Whiteaway Group
Whiteaway Group startede med en simpel idé, et stort fokus på vores kunder og masser af lyst til at gøre tingene digitalt. I dag sælger og leverer vi hårde hvidevarer på tværs af Skandinavien.

Vi går op i at skabe et godt og inkluderende miljø for alle. Hos os får du blandt andet:

  • Et internationalt miljø, hvor der er plads til at være dig selv
  • Gode muligheder for at udvikle dig og få reel indflydelse på dine opgaver
  • En flad, uformel organisation med stor selvstændighed og korte beslutningsveje
  • Fleksible arbejdstider, sundhedsordning, frokostordning, fredagsmorgenmad, træningsfaciliteter og sociale arrangementer

Spørgsmål og proces
Vi screener og interviewer løbende, så vent ikke for længe med at søge. Dog kan processen trække lidt ud grundet sommerferie. 

Du skal ikke skrive en traditionel ansøgning - bare besvar de tre spørgsmål i ansøgningsprocessen og upload dit CV. Så er du klar.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pernille Jørgensen på pej@whiteawaygroup.com.

Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via knappen “Apply”.

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Location: Aarhus
Deadline: As soon as possible
Whiteaway Group is an ambitious, successful and fast-growing e-commerce and retail company. We sell white goods and premium home products to customers throughout the Nordics via several online shops and the Skousen franchise.

The idea for Whiteaway Group arose in the backroom of a Danish kitchen store. The foundation was innovation, business acumen and excellent customer experience. And it still is. Many years later we are the leading supplier in Scandinavia in our field and we are almost 300 dedicated employees working from offices in Sweden, Denmark, and Norway.

Aarhus: Dusager 12, 8200 Aarhus N

Stockholm: Hammarby kaj 16, 120 30 Stockholm

Copenhagen: Østmarken 6, 2860 Søborg

Oslo: Holteveien 5, 1423 Ski