Sales Specialist B2B

Er du udadvendt, dygtig til at opbygge langvarige relationer – og motiveres du af at spille en nøglerolle i udviklingen af et nyt kundesegment? Så er du måske Whiteaway Groups nye Sales Specialist i vores B2B-afdeling!

For at understøtte vores fortsatte vækst søger vi en proaktiv salgsprofil, hvis primære opgave bliver at tiltrække og onboarde nye B2B-kunder.

I denne rolle vil din hverdag bestå i at kontakte potentielle samarbejdspartnere og præsentere vores brand Hvidevare Grossisten samt de konkrete fordele ved et samarbejde med os.

Du har succes i rollen, når du:

Opbygger et stabilt flow af nye B2B-kunder og styrker vores position i installatørsegmentet

Proaktivt rækker ud til potentielle B2B-kunder (primært elektrikere) via telefon fra vores salgskontor i Herning

Omdanner leads til loyale kunder ved at formidle vores værdier og løbende onboarde nye konti på vores webshop

Din profil

Det vigtigste for os er, at du sætter kunden i centrum og formår at skabe wow-oplevelser gennem hele købsrejsen. Du brænder for salg, kommerciel tænkning og for at finde den rigtige løsning i samarbejde med kunden. Du er selvkørende, tager ansvar og trives i en præstationsorienteret kultur, hvor vi motiverer hinanden og altid stræber efter at blive bedre.

Måske kommer du fra detailbranchen og søger nye udfordringer – eller måske er du en ambitiøs sælger, der prioriterer kundeoplevelser og kvalitet frem for quick wins. Uanset din baggrund tilbyder vi grundig oplæring og løbende træning, der hjælper dig med at lykkes og udvikle dig. Så længe du har drive og motivation, lærer vi dig resten.

Hvorfor vælge Whiteaway Group?

Hos Whiteaway Group er vi stolte af at skille os ud med vores stærke fokus på personlige og positive kundeoplevelser. Vi er en ambitiøs virksomhed – og vi mener selv, at vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads, hvor du får:

En attraktiv lønpakke med fast grundløn, bonusordning, pension og sundhedsforsikring

En flad og uformel organisation med stor frihed, fantastiske kolleger og masser af sociale aktiviteter

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling – et naturligt næste skridt fra denne rolle kan være en stilling som Key Account Manager med mere ansvar

Hvidevare Grossisten har været en del af Whiteaway Group siden 2024. Gennem de sidste 20 år har virksomheden opbygget stærke kompetencer og tætte kunderelationer. Med speciale i hvidevaresalg til elektrikere og uafhængige køkkenbutikker er Hvidevare Grossisten en betroet samarbejdspartner på B2B-markedet.

Om teamet

Som en del af Hvidevare Grossisten – Whiteaways specialafdeling med fokus på salg af hvidevarer til elinstallatører, hvidevareserviceforhandlere og uafhængige køkkenbutikker – bliver du en del af et passioneret team på vores hovedkontor i Herning. Her arbejder 10 kolleger med energi og dedikation i en high-performance kultur, hvor det at nå mål og skabe resultater er en naturlig del af hverdagen.

Interesseret?

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende – så vent ikke med at søge! Du behøver ikke skrive en traditionel ansøgning – besvar blot spørgsmålene i ansøgningsprocessen og upload dit CV. Så nemt er det.

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Lasse Andersen på lb@hvidevaregrossisten.dk.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger indsendt via "Ansøg"-knappen.

Apply
Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Location: Herning
Deadline: As soon as possible
Whiteaway Group is an ambitious, successful and fast-growing e-commerce and retail company. We sell white goods and premium home products to customers throughout the Nordics via several online shops and the Skousen franchise.

The idea for Whiteaway Group arose in the backroom of a Danish kitchen store. The foundation was innovation, business acumen and excellent customer experience. And it still is. Many years later we are the leading supplier in Scandinavia in our field and we are almost 300 dedicated employees working from offices in Sweden, Denmark, and Norway.

Aarhus: Dusager 12, 8200 Aarhus N

Stockholm: Hammarby kaj 16, 120 30 Stockholm

Copenhagen: Østmarken 6, 2860 Søborg

Oslo: Holteveien 5, 1423 Ski