Distriktschef – Jylland (primært Midt- og Nordjylland)
Er du vild med en hverdag på farten, hvor du både plejer relationer til vores nøglekunder og jagter nye muligheder? Har du flair for salg og trives med frihed under ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en Distriktschef til vores Bolind-salgskanal, hvor vi sælger hvidevarer, driftsvarer og koncepter til almene boligselskaber og private ejendomsselskaber.
Du bliver en del af et stærkt salgsteam på ca. 40 kolleger, heraf seks andre distriktschefer fordelt rundt i landet. Du refererer direkte til vores salgschef, Jacob Gomez Fenger.
Hvad går jobbet ud på?
- Pleje og udvikling af eksisterende kunder
- Opsøgende salg til nye kundeemner i dit distrikt
- Salg af hvidevarer, driftsvarer og Bolinds koncepter
- Du kan arbejde ud fra hjemmekontor – men vi har også et stort kontor i Aarhus, du er meget velkommen på.
Hvem er du?
- Du er selvkørende og motiveres af at have ansvar for eget distrikt
- Du trives med stor frihed og kan samtidig skabe stærke resultater
- Har du kendskab til hvidevarer og/eller driftsvarer, er det et plus – men ikke et krav
- Kender du til arbejdet hos viceværter eller driftskontorer, er det en fordel – men heller ikke et must
Om os
I Whiteaway Group sælger og leverer vi husholdningsapparater til kunder over hele Skandinavien. Vi er passionerede købmænd, der tror på altid at udfordre status quo. I dag er vi mere end 350 kolleger – alle drevet af ønsket om at gøre en forskel for vores kunder.
Hos os får du ikke bare et skrivebord og en kaffekop – du bliver en del af en flad, uformel organisation, hvor du kan sætte dit præg, og hvor frihed og ansvar går hånd i hånd. Kort sagt:
- Vi ændrer det, der ikke fungerer, og finder nye måder at nå vores mål på – sammen
- Vi har kolleger, der både udfordrer og bakker op – her er plads til at blive klogere og dygtigere
- Og så har vi selvfølgelig rammerne på plads: sundhedsforsikring, god frokost, fredagsmorgenmad, eget fitnessrum – og et fællesskab, hvor vi prioriterer tid sammen, både i hverdagen og gennem sociale arrangementer året rundt
Er du klar til at tage næste skridt?
Er du en stærk relationsskaber med godt salgsdrive og lysten til at være ude hos kunderne, så glæder vi os til at høre fra dig.
Send gerne dit CV afsted hurtigst muligt via siden her. I stedet for en klassisk ansøgning, beder vi dig svare på tre korte spørgsmål.
Vi forventer at holde samtaler i starten af september.
Har du spørgsmål eller brug for mere information? Du er velkommen til at kontakte Salgschef Jacob Gomez Fenger på: jgf@whiteawaygroup.com.
Bolind A/S blev for mere end 75 år siden skabt som boligselskabernes egen indkøbsforening og er i dag en del af Whiteaway Group. Missionen er lige så enkel, som den var i starten: Vi vil sikre kunderne attraktive og nemme indkøb til de bedst mulige priser og hjælper dermed alle beboere i leje- og andelsboliger med at opretholde en god levestandard via ordentlige boligforhold.