Media Intern
Vil du have ægte hands-on erfaring med medieplanlægning og arbejde tæt sammen med specialister, der driver performance på tværs af kanaler og markeder? Hos Whiteaway Group får du en praktik, hvor data, kreativitet og kommerciel eksekvering går hånd i hånd – perfekt, hvis du vil kickstarte din karriere som Media Intern.
Bliv en del af medieteamet
Du bliver en del af et stærkt medieteam i Group Marketing med 30 specialister. Vi arbejder på tværs af brands og markeder og kobler indsigt, medier og kreativt output, så kampagnerne både ses, huskes og skaber effekt.
Dine opgaver
Du bliver en aktiv del af planlægningen og eksekveringen af vores medieindsats og du lærer hele processen at kende fra brief til evaluering.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Bidrage til medieplanlægningen, inklusiv direkte booking af medier som print, radio, outdoor og TV på tværs af brands og markeder.
- Optimere medieplaner ved hjælp af marketing mix-modellering (MMM) og platformsdata.
- Bidrage til kampagneevalueringer for at løfte performance på tværs af medieindkøb og kreativt output.
- Opbygge præsentationer og templates til brug på tværs af teams og afdelinger.
Sekundære marketingopgaver
- Planlægning, produktion og tilpasning af content til sociale medier (primært Instagram og Facebook).
- E-mail marketing: idéudvikling, copy, opsætning, A/B-tests og performanceanalyser.
- Bidrage til digitale kampagner sammen med specialister – fra koncept til eksekvering.
- Faglige ad hoc-opgaver på tværs af teamet.
Hvem er du?
Du er typen, som dine medstuderende kalder ambitiøs. Du vil sætte dit aftryk og lære fra specialister i et kommercielt setup, med et holistisk perspektiv, hvor data og eksekvering går hånd i hånd. Derudover forestiller vi os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx BSS, Aarhus Universitet, Erhvervsakademi Aarhus eller lignende.
- Er god til at formulere dig på skrift – både på dansk og engelsk.
- Er struktureret, detaljeorienteret og stærk til at skabe overblik.
- Er nysgerrig, lærevillig og villig til at udfordre status quo.
Hvad tilbyder vi?
Et spændende og udviklende praktikforløb i Whiteaway Group – en førende e-commerce-aktør i Skandinavien – hvor du bliver klædt på til en karriere inden for digital marketing og især Media Planning. Du får ansvar fra dag ét, tæt sparring og indblik i, hvordan vi arbejder med performance på tværs af kanaler og markeder.
- Et stærkt læringsmiljø med specialister inden for Media Planning, Paid Social, Paid Search, CRM m.m.
- Reelle opgaver og ejerskab – ikke bare kaffehentning.
- Faglige sessioner, løbende feedback og adgang til relevante værktøjer.
- Gratis medlemskab i vores personaleforening WASG, som afholder alt fra julebanko og sommerfest til lav dit eget keramik og pizza-kursus.
Det praktiske om dit internship
- Praktikperioden løber fra midten af januar til slut april (fuldtid, 37 timer pr. uge).
- Praktikken er ulønnet. Du får frokostordning samt te, kaffe og frugt ad libitum – og der er ofte kage på kontoret.
Klar til at søge?
Vi screener og indkalder til samtaler løbende – så søg gerne hurtigst muligt.
Af hensyn til GDPR modtager vi kun ansøgninger via apply-knappen.
Har du spørgsmål? Kontakt Casper Sørensen på csr@whiteawaygroup.com.