Paid Social Intern (Praktikant)
Vil du have ægte hands-on erfaring med betalt annoncering på sociale medier og arbejde tæt sammen med specialister, der driver performance på tværs af kanaler og markeder? Hos Whiteaway Group får du en praktik, hvor data, kreativitet og kommerciel eksekvering går hånd i hånd – perfekt, hvis du vil kickstarte din karriere som Paid Social Intern.
Bliv en del af medieteamet
Du bliver en del af et stærkt medieteam i Group Marketing med 30 specialister. Vi arbejder på tværs af brands og markeder og kobler indsigt, medier og kreativt output, så kampagnerne både ses, huskes og skaber effekt.
Dine opgaver
Du bliver en aktiv del af planlægningen og eksekveringen af vores paid social indsats og får god forståelse for hvordan vi kommer fra idé til eksekvering og evaluering.
- Bidrage til planlægningen af vores paid social indsatser på tværs af kanaler, brands og markeder.
- Opsætning af annoncer på tværs af kanaler (Meta, Snapchat og TikTok), hvor du også får erfaring med automation.
- Bidrage til kampagneevalueringer, for at løfte performance på tværs af sociale medier og give input til den kreative udvikling.
- Bidrage til optimering af planer og budgetter på tværs af kanaler ved brug af cross platform-indsigter og marketing mix-modellering (MMM).
- Kreativ eksekvering i skala med løbende optimering og udvikling af skabeloner til dynamisk produkt-annoncering.
- Deltage i mediemøder og være med til at udforske nye muligheder og initiativer.
- Understøtte analyser: Desktop research af de nyeste trends og platformstendenser.
Sekundære opgaver
- Løbende optimering af vores kataloger til feed-baseret annoncering.
- Faglige ad hoc-opgaver på tværs af teamet.
Hvem er du?
Du er typen, som dine medstuderende kalder ambitiøs og proaktiv. Du vil sætte dit aftryk og lære fra specialister i et kommercielt setup, med et holistisk perspektiv, hvor data og eksekvering går hånd i hånd. Derudover forestiller vi os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx BSS, Aarhus Universitet, Erhvervsakademi Aarhus eller lignende.
- Er god til at formulere dig på skrift – både på dansk og engelsk.
- Er struktureret, detaljeorienteret og stærk til at skabe overblik.
- Er nysgerrig, lærevillig og villig til at udfordre status quo.
Hvad tilbyder vi?
Et spændende og udviklende praktikforløb i Whiteaway Group – en førende e-commerce-aktør i Skandinavien – hvor du bliver klædt på til en karriere inden for digital marketing og især sociale medier. Du får ansvar fra dag ét, tæt sparring og indblik i, hvordan vi arbejder med performance på tværs af kanaler og markeder.
- Et stærkt læringsmiljø med specialister inden for Media Planning, Paid Social, Paid Search, CRM m.m.
- Reelle opgaver og ejerskab – ikke bare kaffehentning.
- Faglige sessioner, løbende feedback og adgang til relevante værktøjer.
- Gratis medlemskab i vores personaleforening WASG, som afholder alt fra julebanko, oktoberfest til "Lav dit eget keramik" og pizzakursus.
Det praktiske om dit internship
- Praktikperioden løber fra august til slut december 2026 (fuldtid, 37 timer pr. uge).
- Praktikken er ulønnet. Du får frokostordning samt te, kaffe og frugt ad libitum – og der er ofte kage på kontoret.
Klar til at søge?
Vi screener og indkalder til samtaler løbende – søg hurtigst muligt.
Af hensyn til GDPR modtager vi kun ansøgninger via apply-knappen.
Har du spørgsmål? Kontakt Michael Eberhard på meb@whiteawaygroup.com.